Når man elsker sin kanin til døde.

En af mine venner har lige overtaget en fransk vædder som er klasseeksemplet på misforstået godhed fra ejerens side.
Kaninen skal da have det godt og eftersom vi andre har det ekstra godt når vi får noget lækkert, så skal kaninen da også have lækkerier den godt kan lide.
Det er godt og venlig ment fra ejerens side, det skal man huske. Men dennne og mange andre kaniner er på vej til at blive elsket ihjæl!

Kaninen har gået i et rimelitg stort bur, været meget ude og har jævnt hen fået en ok kaninkost. Der var så liiiiiige det med kraftfoderet.
Jo den fik kaninpiller, men der var så lige hældt peanuts i, sikkert for at gøre det lidt mere spændende at æde for kaninen. Se selv her, -det er et billede taget ned i fodersækken.

Nam nam, dødskost for kaniner!

Og er her så hvordan en fin fransk vædder får ud af sådan noget lækker mad:


En stor, fed, tung krop som hun dårlig kan slæbe rundt på. Det hele blævrer på hende når hun bevæger sig.
Her ligger hun faktisk og stønner efter at have undersøgt løbegården.

Herunder et billede af en anden, mere normalvægtig fransk vædder sammen med endnu et billede af den tykke til sammenligning.
De to er ca. lige lange i kropslængde og burde altså ligne hinanden ovenfra hvis de begge var normalvægtige.

Hun fik for øvrigt et kortere liv end nødvendigt. Kort efter disse billeder blev taget fik den en kæmpe tandbyld og måtte aflives.
Den nåede at tabe sig en del og blev en gladere og mere aktiv kanin. Fede kaniner har også øget risiko for andre sygdomme ud over fedtlever og hjerteproblemer end normalvægtige har.
Der er INTET som forsvarer at man bare lader stå til og tillader at ens kanin stille og roligt drukner i sit eget fedt.
Deres ve og vel, -herunder også deres vægt, er vores ansvar som kaninejere. Tag det eller drop at have kanin.